Polterabend alt inc.: 1100 kr.
Undervisningsmateriale til selvstudie
Motorbåds "kørekort"
________________________________
Indholdsfortegnelse
1.0 Indledning………………………………… 2
1.1 Generelle bestemmelser……………… 3
2.0 Teoretisk del
2.1 Søvejsregler………………………..….… 4
2.2 Søsikkerhed………………………...….… 5
2.3 Redningsvesten…………………....…… 6
2.4 Brandslukning…………………….………7
2.5 Himmel og hav…………………......…… 8
2.6. Kulde og påklædning….……...….……
9
3.0 Praktisk del
3.1 Styring, manøvrering og sejlads
med vandskibåde……………....................
10
3.2 Fartøjskendskab……………………..… 11
3.3 Vandskibådens maskineri………....… 11
3.4 Tankning af brændstof……………...... 12
4.0 Fakta omkring prøveaflægningen
4.1 Prøveaflægningsdatoer
og kontaktpersoner…….………………..... 13
4.2 Pris og bevis…………………………… 13
4.3 Omprøve……………………………...… 14
4.4 Rekvirering af yderligere
informationsmateriale………………....…. 14
Bilagsoversigt
Bilag 1 Vigtigste uddrag fra bogen, Duelighedsbogen,
Iver C. Weilbach, kapitel 3.
Bilag 2 Planche fra Codan omkring skibslys, tågesignaler,
vigeregler mv.
Bilag 3 Søfartsstyrelsens bekendtgørelsen
omkring denne prøve.
________________________________________________________
2
1.0 Indledning
Som det efterhånden må være
de fleste medlemmer af Dansk Vandski Forbund bekendt,
har
Søfartsstyrelsen i bekendtgørelse
nr. 185 af 26. marts 1999 indført en lov
omkring
uddannelseskrav m.v. til førere af visse
motordrevne fritidsfartøjer med en bruttotonnage
under 20 ton (herunder vandskibåde).
Medlemmer af Dansk Vandski Forbund, som inden
den 1. juni 1999 havde tilladelse til at sejle
i deres klub, skal have bestået en praktisk
prøve inden den 1. juli år 2002.
Medlemmer af Dansk Vandski Forbund, som ikke tidligere
har haft tilladelse til at sejle båd,
skal have bestået prøven, inden de
må sætte sig bag rettet i klubbens
vandskibåd.
For at hjælpe Jer medlemmer bedst muligt,
har vi udarbejdet dette materiale, hvor vi giver
et grundigt indblik i, hvad det er I skal kunne,
for at bestå såvel den teoretiske
prøve som den praktiske prøve.
Rigtig god læselyst
Med venlig hilsen
Dansk Vandski Forbund
Svend Bondo Marianne Petersen
Bestyrelsen Breddekonsulent
________________________________________________________
3
1.1 Generelle bestemmelser:
Til ”Speedbådskørekort”, skal man
ved en teori og en praktikprøve demonstrere
specifikt
kendskab til en rækker emner, som alle berører
sikkerheden omkring sejladsen. Emnerne i
den teoretiske og praktiske prøve, vil
naturligvis kunne være de samme.
Den teoretiske prøve er en eksamination
af den enkelte person. Prøven varer ca.
10 minutter pr. deltager. Her skal den der eksamineres
bl.a. bevise, at han/ hun kender til nedenstående
områder:
Eksempler på teoretisk viden:
• Søvejsregler
• Søsikkerhed
• Redningsvesten
• Brændslukning
• Himmel og hav
• Kulde og påklædning
Den praktisk prøve foregår således,
at prøvedeltagerne blive inddelt i hold
af 4 personer, som hver især sejler en tur
med censoren, hvor de øvrige personer er
besætningsmedlemmer. Her
skal bådføreren bl.a. bevise, at
han/ hun magter nedenstående:
Eksempler på Praktisk formåen:
• Styring, manøvrering og sejlads med vandskibåde
• Fartøjskendskab
• Vandskibådens maskineri
• Tankning af brændstof
Kend altid de lokale sejlads –og politivedtægter,
hvor du sejler !!!!!!!
________________________________________________________
4
2.0 Teoretisk del
2.1 Søvejsregler
Prøveaflæggeren skal kunne redegøre
for/demonstrere/vise, at vedkommende:
1) ved hjælp af gentagende pejlinger kan
afgøre, om der er fare for sammenstød
med
observerede skibe,
2) i tilfælde af fare for sammenstød
kan anvende vigereglerne nævnt i de internationale
søvejsregler. Hvis det bliver mørkt,
skal man ligeledes have kendskab til de vigtigste
skibslys, for at finde ud af hvem der skal vige.
(Det nemme her, er at et maskindrevet
skib/ en speedbåd faktisk skal vige for
alle andre skibstyper - skibet der ikke skal vige,
skal holde kurs og fart.
3) er klar over vigtigheden af til stadighed at
opretholde behørig udkig og at sejle med
sikker fart.
4) har kendskab til afstandsbedømmelse
og standselængde specielt ved høj
hastighed.
5 ) kender betydningen af den lokal farvandsafmærkning.
Dvs. kendskab til sideafmærkninger, kompasafmærkningen,
midtfarvandsbøjer, isoleret fareafmærkning
og specialafmærkninger. Herunder farver,
topbetegnelser, reflekser, lysets farve og
speciel for kompasafmærkningen: fyrkarakter.
6) kender tågesignaler for eget fartøj,
sejlskibe samt fiskeri.
7) kender almindelige maritime udtryk som f.eks.
styrbord og bagbord, agter, luv, læ,
osv.
8 ) har kendskab til lokale sejlbestemmelser.
Disse står som oftest i den lokale
politivedtægt, herunder regler om lovpligtige
afstande til land/ badestrande.
Fartgrænser i havne fås ved havnemyndighederne.
________________________________________________________
5
9) er bekendt med reglerne for beskyttelse af
havmiljøet (olieudslip og affald) og lokale
politivedtægter og fredningsbestemmelser.
10) kendskab til søkorts indhold, retningskurs
og afstande.
(Lån eller køb et søkort,
gerne lokalt).
11) Kender manøvresignalerne for skibe
i sige af hinanden.
12) Kender signalet på en båd med
dykker ude.
13) Kender reglen om sejlads i snævre løb
og reglen om trafiksepareringer.
For uddybning af søvejsregler i øvrigt,
se vedlagte udpluk fra duelighedshåndbogen
– bilag 1
For uddybning af reglerne omkring lanterner, signaler,
vigeregler samt
afmærkninger henvises til vedlagte planche
fra Codan – Bilag 2
2.2 Søsikkerhed
Prøveaflæggeren skal kunne redegøre
for:
• hvorledes en slæbetrosse til / fra andet
skib kan fastgøres om bord i vandskibåden.
• Hvorledes anker anvendes.
• vandskibådens begrænsninger i dårligt
vejr.
• Hvorledes personers placering om bord er af
betydning for sikker sejlads, specielt i dårligt
vejr,
• Betydningen af at være opmærksom
på forskellige farer for sejladsen, f.eks.
bundgarn,
drivgarn, drivtømmer,
• Vejrudsigten indhold på prøvetidspunktet
for det farvandsområde prøven afholdes
i.
• De vigtigste nødsignaler og deres anvendelse.
________________________________________________________
6
2.3 Redningsvesten
I dag siger loven, at der skal være redningsveste
i den rigtige størrelse til alle om bord.
Men
det er ikke nok, at vestene er der; de skal også
være i god stand, og man skal huske at tage
dem på. Redningsvesten redder mange liv,
og det er ubetænksomt – ja, direkte tåbeligt
at begive sig på vandet uden.
§ 2
Alle fartøjer der ikke er fortøjet
i havn, skal medføre redningsveste eller
svømmeveste til alle personer om bord.
§3
Rednings- og svømmeveste skal være
typegodkendt efter anerkendte normer, herunder
SOLAS- og EFtypegodkendt eller DVN- varedeklareret.
§4
Anvisninger for brugen og vægtgrænser
m.v. af den enkelte rednings- eller svømmevest
skal følges.
§5
Overtrædelse af denne bekendtgørelse
straffes med bøde eller hæfte.
Søfartsstyrelsens bekendtgørelse
om redningsveste i mindre fartøjer handler
ikke om løftede pegefingre – men om at
redde liv.
Redningsvesten er den sikreste form for flydeudstyr.
Den er udformet, så bæreren selv i
bevidstløs tilstand vil flyde på
ryggen med mund og næse så meget over
vandoverfladen, at
vejret kan trækkes uhindret. Selv om man
falder på hovedet eller på maven ned
i vandet, vil vesten vende bæreren til en
tilbagelænet flydestillling.
Der findes godkendte redningsveste til alle, og
størrelsesbetegnelserne går fra under
10 kg til over 90 kg personvægt. Børn,
der vejer mindre end 40 kg, og personer, der ikke
er dygtige svømmere, bør ikke benytte
andre former for flydeudstyr end redningsvest.
Bliver du som bådfører spurgt, om
en person må komme med i båden, og
der ikke er
nogen vest, så sig NEJ !!!
________________________________________________________
7
2.4 Brandslukning
Selv om man er påpasselig med sin motor,
og den er velholdt og i funktionsdygtig stand,
kan der opstå brand. Dette er sket for et
par danske vandski klubber gennem tidens løb.
Derfor er det vigtigt, at der er tilstrækkeligt
brandslukningsmateriale ombord. Ildslukkere skal
være
anbragt, så man let kan komme til dem; i
mange tilfælde har en brand udviklet sig
voldsomt, fordi man ikke let har kunnet få
fat i en ildslukker.
I alle vandskibåde bør der være
mindst én 2 kg pulverslukker monteret ved
førerpladsen. Alle om bord bør vide,
hvor brandslukningsmaterialet findes, og hvordan
man bruger det.
I tilfælde af brand skal man undgå
panik. Få alle mand over i vindsiden. Alle
skal have
redningsveste på. Gør en eventuel
gummibåd klar og giv den en lang line ,
når den søsættes,
så den driver klar af fartøjet.
Er der mulighed for det, så luk for brændstoftilførslen
til motoren.
Tøm ildslukkeren ind i det brandhærgede
område.
Bliv længst muligt om bord. Bliver du nødt
til at forlade fartøjet, skal det ske til
luvart
(vindsiden)
________________________________________________________
8
2.5 Himmel og hav
Vejret har indflydelse på al sejlads. Derfor
skal du sikre dig, at vejret er godt nok, inden
du
sejler ud og så vidt muligt også,
at vejret bliver ved med at være det, så
længe turen varer.
Vejret er et begreb, som omfatter mange ting:
Vindretning, vindstyrke, skyer, sigtbarhed, nedbør,
lufttryk og temperaturer. Alt dette samt
havet/ søens tilstand bør du orientere
dig om. Først derefter kan du afgøre,
om det er
forsvarligt at sejle ud, eller om det er klogest
at blive på land.
Når du hører lokale vejrmeldinger,
kan dette som regel omsættes til bølgehøjden.
Nedenstående skema viser en oversigt over
de forskellige vindstyrker. Disse har stor
indvirkning på bølgernes størrelse.
Sejl aldrig vandski, hvis det er tordenvejr !!!!
________________________________________________________
9
2.6 Kulde og påklædning
Det siger sig selv, at det ikke er smart at fryse,
når man skal sejle vandskibåd. Bliver
bådføreren afkølet, kan det
yde indflydelse på bl.a;
- reaktionsevnen
- handlekraften
- muskelstyrken
- koordinationsevnen
Sørg altid for at være klædt
på, således påklædningen
matcher vejret. I tilfælde af at der er
en
person, som falder over borde (eller i vores tilfælde,
at en vandskiløber har nedsatte evner,
som følge af kulde), er det bådførerens
ansvar, at kunne foretage genopvarmning af denne
person. Store varmetab finder typisk sted fra
hænder, fødder, hoved og nakke.
Når afkøling har fundet sted:
Hvis man har mistet varme i kroppen og skal
vinde den tilbage, når man kommer i land,
skal man tage det isolerende tøj af – for
ligesom det isolerer mod kulde udenfor,
isolerer det mod varme fra varme rum. Det
holder kort sagt varmen ude.
Det er vigtig, at man ikke prøver at stimulere
kredsløbet i arme og ben /f.eks. ved at
massere dem) – for derved øges varmetabet.
Illustration viser, hvorledes man ved hjælp
af
tæpper, kan indpakker den nedkølede
person.
(Tæpperne må ikke være opvarmede)
Tæpperne må ikke være opvarmede
________________________________________________________
10
3.0 Praktisk del
3.3 Styring, manøvrering og sejlads med
vandskibåde
Prøveaflæggeren skal kunne;
• afgå fra og anløbe bådbro/
kaj eller bro med pæle.
• Bakke mellem pæle eller bøjer.
• Styre efter kompas og fjerntliggende punkter.
• Accelerere og foretage korrekt hurtig-stop.
• Manøvrere fartøjet i høj
fart i frit farvand.
• Omskifte mellem frem og bak samt fritstille
skruen.
• Regulere skruens effekt (omdrejninger/ stigning)
• Indstille evt. trimror, så det passer
til aktuel marchfart og bølgehøjde.
• Tage højde for strøm og vinds
påvirkning af sejladsen.
• Foretage en mand-over-bord manøvre efter
nedenstående retningslinier.
Prøveholderen udkaster ”mand-over-bord
bøjen” (MOB-bøjen). Samtidig varskos:
”Bjærgemærs over bord”. Der skal lægges
vægt på, at prøveaflæggeren
viser selvstændigt
initiativ og foretager følgende:
• Der kastes så hurtigt som muligt en redningskrans
ud til MOB-bøjen.
• Der forberedes grej til indfangning og ombordtagning
af en overbordfalden (line, evt.
fortøjning o.lign., men IKKE bådshage).
• Der sejles rundt om MOB-bøjen i en god
bue, og sejl mod MOB-bøjen i en kurs direkte
imod vindretningen.
• Der foretages en sådan manøvre,
at man kommer helt hen til bøjen og ligger
stille ved
den i så lang tid, at det er realistisk
f.eks. at få en line rundt om en overbordfalden.
Bøjen
må IKKE påsejles eller samles op ved
hjælp af en bådshage.
• Det er meget væsentligt, at skruen under
ingen omstændigheder kører rundt,
når båden
er fremme ved manden – dette er dumpegrund. Man
kan eventuelt indøve at stoppe
motoren mens dukken bjærges ind i båden
for at være helt sikker.
Prøve aflæggeren skal kunne redegøre
for, hvorledes en bevidstløs person kan
bjærges
ombord i det til prøven anvendte fartøj
med anvendelse af den aktuelle besætning
minus en
person.
________________________________________________________
11
3.2 Fartøjskendskab
Det er meget væsentligt, at prøveaflæggeren
har styr på det sikkerhedsmateriel der rent
faktisk skal være ombord – og naturligvis
ved hvordan dette fungerer. Inden vandskibåden
forlader sin plads, skal prøveaflæggeren
vise et sådant kendskab til fartøjets
konstruktion og
udrustning, at vedkommende kan forestå klargøring
til sejlads.
Prøveaflæggeren skal herunder sikre
sig:
• at sikkerhedsudrustning og redningsmateriel
er på plads og i orden.
• at båden er gjort sø klar.
• at alle ombordværende har den fornødne
personlige sikkerhedsudrustning og er vidende
om afvendelsen af denne. Alle personer skal have
en redningsvest der passer. (se afsnit
2.2)
• at besætningsmedlemmerne er klar over
deres opgaver under sejladsen.
• at have kendskab til almindelig anvendelse af
knob og stik. Dette demonstreres ved at
fortøjninger mv. behandles korrekt i alle
forekommende situationer.
3.3 Vandskibådens maskineri
Prøveaflæggeren skal demonstrere
kendskab til:
• udluftning af evt. motorrum/ motorkasse.
• Måling af brændstofbeholdningen
om bord og beregning af fartøjets rækkevidde
under
forskellige omstændigheder,
• Motorens brændstoftilførsel og
evt. tændingssystem.
• Motorens smøreoliebeholdning og supplering
heraf, kontrol af motorens kølesystem,
• Nødstop af motoren.
Prøveaflæggeren skal desuden være
bekendt med følgende:
• forebyggelse af brand i vandskibådens
brændstof.
• Forebyggelse af brand i vandskibådens
tekniske installationer i øvrigt,
• Anvendelsen af brandbekæmpelses udstyr,
der er hensigtsmæssigt i vandskibåde
________________________________________________________
12
3.4 Tankning af brændstof
Faren for eksplosionsbrand er særligt stor
under og lige efter tankning. Dels fordamper der
brændstof under påfyldningen, dels
kommer der lige så mange liter brændstofgas
op af
tanken, som der fyldes brændstof ned i den.
Hvis der så desuden spildes brændstof
– f.eks.
ved at noget løber ved siden af studsen
– bliver gaskoncentrationen hurtigt faretruende
høj.
Under tankning skal motoren være stoppet,
og der skal slukke for eventuelle varmeovne etc.
Tobaksrygning og anden brug af åben ild
omborg under tankning er naturligvis forbudt.
Gasserne fra påfyldningen kan umærkeligt
sive ned i bådens rum og bund. Det gælder
isør,
hvis vindretningen driver gassen hen over båden.
Hvis det er muligt. Bør båden altså
lægges, så gassen driver væk
fra den.
Pas på der ikke kommer vand i brændstoftanken;
det giver motorstop senere hen. Og fyld
aldrig tanken helt op. Ved varme –f.eks. stærkt
solskin, der opvarmer dæk og skrog – udvider
brændstoffet sig, og der er risiko for overfold
gennem udluftningsrøret.
Påfyldning af benzin indebærer større
risiko end påfyldning af dieselolie, men
vær lige
påpasselig i begge tilfælde. Slæk
i det hele tage ikke på sikkerhedsforanstaltningerne
og start ikke op, før al lugt af benzin
–eller oliedampe er væk overalt i båden.
________________________________________________________
13
4.0 Fakta omkring Prøveaflægningen
Der vil blive afholdt en prøvedag på
Fyn, en i Jylland og en på Sjælland.
Den teoretiske prøve
og den praktiske prøve, vil begge kunne
bestås på én og samme dag.
4.2 Pris og bevis
Hvad koster prøven ?
Selve prøven koster 160 kr. Den enkelte
klub kan så afgøre om det er klubben
eller
medlemmet der skal betale.
Klubben der arrangerer afregner direkte fra forbundet.
Får jeg et bevis ?
Dokumentationen for bestået prøve
udstedes af den bemyndigede på et grønt
fotokort
udfærdiget af Søfartsstyrelsen. Dette
kort koster kr. 40,-.
Bliver prøven registreret ?
Den bemyndigede person, som du går til eksamen
hos, skal indsende fortegnelser over
afholdte prøver og udstedte dokumentationer
for beståede prøver til Søfartsstyrelsen
umiddelbart efter en prøves afholdelse.
________________________________________________________
14
4.3 Omprøve
Hvad sker der hvis jeg dumper prøven ?
Såfremt du ikke består en prøve,
kan du tidligst gå til omprøve 14
dage senere. Hertil yder
forbundet ikke økonomisk støtte.
4.4 Rekvirering af yderlige informations materiale.
Inden du går op til både den teoretiske
og praktiske prøve, er det naturligvis
nødvendigt, at
du har læst ordentligt på lektien.
Nedenstående steder har du mulighed for
at hente information, som du kan bruge i
dit selvstudium.
Klik dig ind på h ttp://www.soesport.dk/c3.html
og udfyld en bestillingsseddel.
Du kan rekvirere alle de brochurer du ønsker,
og det er gratis for dig.
Ved at surfe lidt rundt på denne hjemmeside,
kan du lære en del om gængse regler
for sejlads.
Som teoribog kan anvendes ”Duelighedsborgen” fra
Weilbach, men med stor fare for at
komme til at læse alt for stort pensum.
”Søvejsreglerne” er udmærkede hvis
man holder sig
til de nævnte regler og ikke begynder at
læse hele bogen.
Dansk Sejlsports Union (w ww.sejlsport.d k ) har
udgivet CD´rommen, ”Lær at sejle”.
Denne kan bruges som selvstudie på en sjov
måde, og er tilmed rigtig godt lavet.
|
