Vandski - Wakeboard - bananbåd - polderA

 
Kunstmaler.dk

Billige flyrejser til Gran Canaria. Rejsebureauer. Lej en lejlighed. Billigeste fly tilbud.

Polterabend alt inc.: 1100 kr.

Undervisningsmateriale til selvstudie
Motorbåds "kørekort"
________________________________

Indholdsfortegnelse
1.0 Indledning………………………………… 2
1.1 Generelle bestemmelser……………… 3
2.0 Teoretisk del
2.1 Søvejsregler………………………..….… 4
2.2 Søsikkerhed………………………...….… 5
2.3 Redningsvesten…………………....…… 6
2.4 Brandslukning…………………….………7
2.5 Himmel og hav…………………......…… 8
2.6. Kulde og påklædning….……...….…… 9
3.0 Praktisk del
3.1 Styring, manøvrering og sejlads
med vandskibåde…………….................... 10
3.2 Fartøjskendskab……………………..… 11
3.3 Vandskibådens maskineri………....… 11
3.4 Tankning af brændstof……………...... 12
4.0 Fakta omkring prøveaflægningen
4.1 Prøveaflægningsdatoer
og kontaktpersoner…….………………..... 13
4.2 Pris og bevis…………………………… 13
4.3 Omprøve……………………………...… 14
4.4 Rekvirering af yderligere
informationsmateriale………………....…. 14


Bilagsoversigt
Bilag 1 Vigtigste uddrag fra bogen, Duelighedsbogen, Iver C. Weilbach, kapitel 3.
Bilag 2 Planche fra Codan omkring skibslys, tågesignaler, vigeregler mv.
Bilag 3 Søfartsstyrelsens bekendtgørelsen omkring denne prøve.

________________________________________________________
2
1.0 Indledning
Som det efterhånden må være de fleste medlemmer af Dansk Vandski Forbund bekendt, har
Søfartsstyrelsen i bekendtgørelse nr. 185 af 26. marts 1999 indført en lov omkring
uddannelseskrav m.v. til førere af visse motordrevne fritidsfartøjer med en bruttotonnage
under 20 ton (herunder vandskibåde).
Medlemmer af Dansk Vandski Forbund, som inden den 1. juni 1999 havde tilladelse til at sejle i deres klub, skal have bestået en praktisk prøve inden den 1. juli år 2002.
Medlemmer af Dansk Vandski Forbund, som ikke tidligere har haft tilladelse til at sejle båd,
skal have bestået prøven, inden de må sætte sig bag rettet i klubbens vandskibåd.
For at hjælpe Jer medlemmer bedst muligt, har vi udarbejdet dette materiale, hvor vi giver et grundigt indblik i, hvad det er I skal kunne, for at bestå såvel den teoretiske prøve som den praktiske prøve.
Rigtig god læselyst
Med venlig hilsen
Dansk Vandski Forbund
Svend Bondo Marianne Petersen
Bestyrelsen Breddekonsulent

________________________________________________________
3
1.1 Generelle bestemmelser:
Til ”Speedbådskørekort”, skal man ved en teori og en praktikprøve demonstrere specifikt
kendskab til en rækker emner, som alle berører sikkerheden omkring sejladsen. Emnerne i
den teoretiske og praktiske prøve, vil naturligvis kunne være de samme.
Den teoretiske prøve er en eksamination af den enkelte person. Prøven varer ca. 10 minutter pr. deltager. Her skal den der eksamineres bl.a. bevise, at han/ hun kender til nedenstående
områder:
Eksempler på teoretisk viden:
• Søvejsregler
• Søsikkerhed
• Redningsvesten
• Brændslukning
• Himmel og hav
• Kulde og påklædning
Den praktisk prøve foregår således, at prøvedeltagerne blive inddelt i hold af 4 personer, som hver især sejler en tur med censoren, hvor de øvrige personer er besætningsmedlemmer. Her
skal bådføreren bl.a. bevise, at han/ hun magter nedenstående:
Eksempler på Praktisk formåen:
• Styring, manøvrering og sejlads med vandskibåde
• Fartøjskendskab
• Vandskibådens maskineri
• Tankning af brændstof
Kend altid de lokale sejlads –og politivedtægter, hvor du sejler !!!!!!!

________________________________________________________
4
2.0 Teoretisk del
2.1 Søvejsregler
Prøveaflæggeren skal kunne redegøre for/demonstrere/vise, at vedkommende:
1) ved hjælp af gentagende pejlinger kan afgøre, om der er fare for sammenstød med
observerede skibe,
2) i tilfælde af fare for sammenstød kan anvende vigereglerne nævnt i de internationale
søvejsregler. Hvis det bliver mørkt, skal man ligeledes have kendskab til de vigtigste
skibslys, for at finde ud af hvem der skal vige. (Det nemme her, er at et maskindrevet
skib/ en speedbåd faktisk skal vige for alle andre skibstyper - skibet der ikke skal vige,
skal holde kurs og fart.
3) er klar over vigtigheden af til stadighed at opretholde behørig udkig og at sejle med
sikker fart.
4) har kendskab til afstandsbedømmelse og standselængde specielt ved høj hastighed.
5 ) kender betydningen af den lokal farvandsafmærkning. Dvs. kendskab til sideafmærkninger, kompasafmærkningen, midtfarvandsbøjer, isoleret fareafmærkning
og specialafmærkninger. Herunder farver, topbetegnelser, reflekser, lysets farve og
speciel for kompasafmærkningen: fyrkarakter.
6) kender tågesignaler for eget fartøj, sejlskibe samt fiskeri.
7) kender almindelige maritime udtryk som f.eks. styrbord og bagbord, agter, luv, læ,
osv.
8 ) har kendskab til lokale sejlbestemmelser. Disse står som oftest i den lokale
politivedtægt, herunder regler om lovpligtige afstande til land/ badestrande.
Fartgrænser i havne fås ved havnemyndighederne.

________________________________________________________
5
9) er bekendt med reglerne for beskyttelse af havmiljøet (olieudslip og affald) og lokale
politivedtægter og fredningsbestemmelser.
10) kendskab til søkorts indhold, retningskurs og afstande.
(Lån eller køb et søkort, gerne lokalt).
11) Kender manøvresignalerne for skibe i sige af hinanden.
12) Kender signalet på en båd med dykker ude.
13) Kender reglen om sejlads i snævre løb og reglen om trafiksepareringer.
For uddybning af søvejsregler i øvrigt, se vedlagte udpluk fra duelighedshåndbogen
– bilag 1
For uddybning af reglerne omkring lanterner, signaler, vigeregler samt
afmærkninger henvises til vedlagte planche fra Codan – Bilag 2
2.2 Søsikkerhed
Prøveaflæggeren skal kunne redegøre for:
• hvorledes en slæbetrosse til / fra andet skib kan fastgøres om bord i vandskibåden.
• Hvorledes anker anvendes.
• vandskibådens begrænsninger i dårligt vejr.
• Hvorledes personers placering om bord er af betydning for sikker sejlads, specielt i dårligt
vejr,
• Betydningen af at være opmærksom på forskellige farer for sejladsen, f.eks. bundgarn,
drivgarn, drivtømmer,
• Vejrudsigten indhold på prøvetidspunktet for det farvandsområde prøven afholdes i.
• De vigtigste nødsignaler og deres anvendelse.

________________________________________________________
6
2.3 Redningsvesten
I dag siger loven, at der skal være redningsveste i den rigtige størrelse til alle om bord. Men
det er ikke nok, at vestene er der; de skal også være i god stand, og man skal huske at tage dem på. Redningsvesten redder mange liv, og det er ubetænksomt – ja, direkte tåbeligt at begive sig på vandet uden.
§ 2
Alle fartøjer der ikke er fortøjet i havn, skal medføre redningsveste eller svømmeveste til alle personer om bord.
§3
Rednings- og svømmeveste skal være typegodkendt efter anerkendte normer, herunder SOLAS- og EFtypegodkendt eller DVN- varedeklareret.
§4
Anvisninger for brugen og vægtgrænser m.v. af den enkelte rednings- eller svømmevest skal følges.
§5
Overtrædelse af denne bekendtgørelse straffes med bøde eller hæfte.
Søfartsstyrelsens bekendtgørelse om redningsveste i mindre fartøjer handler ikke om løftede pegefingre – men om at redde liv.
Redningsvesten er den sikreste form for flydeudstyr. Den er udformet, så bæreren selv i
bevidstløs tilstand vil flyde på ryggen med mund og næse så meget over vandoverfladen, at
vejret kan trækkes uhindret. Selv om man falder på hovedet eller på maven ned i vandet, vil vesten vende bæreren til en tilbagelænet flydestillling.
Der findes godkendte redningsveste til alle, og størrelsesbetegnelserne går fra under 10 kg til over 90 kg personvægt. Børn, der vejer mindre end 40 kg, og personer, der ikke er dygtige svømmere, bør ikke benytte andre former for flydeudstyr end redningsvest.
Bliver du som bådfører spurgt, om en person må komme med i båden, og der ikke er
nogen vest, så sig NEJ !!!

________________________________________________________
7
2.4 Brandslukning
Selv om man er påpasselig med sin motor, og den er velholdt og i funktionsdygtig stand, kan der opstå brand. Dette er sket for et par danske vandski klubber gennem tidens løb. Derfor er det vigtigt, at der er tilstrækkeligt brandslukningsmateriale ombord. Ildslukkere skal være
anbragt, så man let kan komme til dem; i mange tilfælde har en brand udviklet sig voldsomt, fordi man ikke let har kunnet få fat i en ildslukker.
I alle vandskibåde bør der være mindst én 2 kg pulverslukker monteret ved førerpladsen. Alle om bord bør vide, hvor brandslukningsmaterialet findes, og hvordan man bruger det.
I tilfælde af brand skal man undgå panik. Få alle mand over i vindsiden. Alle skal have
redningsveste på. Gør en eventuel gummibåd klar og giv den en lang line , når den søsættes,
så den driver klar af fartøjet.
Er der mulighed for det, så luk for brændstoftilførslen til motoren.
Tøm ildslukkeren ind i det brandhærgede område.
Bliv længst muligt om bord. Bliver du nødt til at forlade fartøjet, skal det ske til luvart
(vindsiden)

________________________________________________________
8
2.5 Himmel og hav
Vejret har indflydelse på al sejlads. Derfor skal du sikre dig, at vejret er godt nok, inden du
sejler ud og så vidt muligt også, at vejret bliver ved med at være det, så længe turen varer.
Vejret er et begreb, som omfatter mange ting:
Vindretning, vindstyrke, skyer, sigtbarhed, nedbør, lufttryk og temperaturer. Alt dette samt
havet/ søens tilstand bør du orientere dig om. Først derefter kan du afgøre, om det er
forsvarligt at sejle ud, eller om det er klogest at blive på land.
Når du hører lokale vejrmeldinger, kan dette som regel omsættes til bølgehøjden.
Nedenstående skema viser en oversigt over de forskellige vindstyrker. Disse har stor
indvirkning på bølgernes størrelse.
Sejl aldrig vandski, hvis det er tordenvejr !!!!

________________________________________________________
9
2.6 Kulde og påklædning
Det siger sig selv, at det ikke er smart at fryse, når man skal sejle vandskibåd. Bliver
bådføreren afkølet, kan det yde indflydelse på bl.a;
- reaktionsevnen
- handlekraften
- muskelstyrken
- koordinationsevnen
Sørg altid for at være klædt på, således påklædningen matcher vejret. I tilfælde af at der er en
person, som falder over borde (eller i vores tilfælde, at en vandskiløber har nedsatte evner,
som følge af kulde), er det bådførerens ansvar, at kunne foretage genopvarmning af denne
person. Store varmetab finder typisk sted fra hænder, fødder, hoved og nakke.
Når afkøling har fundet sted:
Hvis man har mistet varme i kroppen og skal
vinde den tilbage, når man kommer i land,
skal man tage det isolerende tøj af – for
ligesom det isolerer mod kulde udenfor,
isolerer det mod varme fra varme rum. Det
holder kort sagt varmen ude.
Det er vigtig, at man ikke prøver at stimulere
kredsløbet i arme og ben /f.eks. ved at
massere dem) – for derved øges varmetabet.
Illustration viser, hvorledes man ved hjælp af
tæpper, kan indpakker den nedkølede person.
(Tæpperne må ikke være opvarmede)
Tæpperne må ikke være opvarmede

________________________________________________________
10
3.0 Praktisk del
3.3 Styring, manøvrering og sejlads med vandskibåde
Prøveaflæggeren skal kunne;
• afgå fra og anløbe bådbro/ kaj eller bro med pæle.
• Bakke mellem pæle eller bøjer.
• Styre efter kompas og fjerntliggende punkter.
• Accelerere og foretage korrekt hurtig-stop.
• Manøvrere fartøjet i høj fart i frit farvand.
• Omskifte mellem frem og bak samt fritstille skruen.
• Regulere skruens effekt (omdrejninger/ stigning)
• Indstille evt. trimror, så det passer til aktuel marchfart og bølgehøjde.
• Tage højde for strøm og vinds påvirkning af sejladsen.
• Foretage en mand-over-bord manøvre efter nedenstående retningslinier.
Prøveholderen udkaster ”mand-over-bord bøjen” (MOB-bøjen). Samtidig varskos:
”Bjærgemærs over bord”. Der skal lægges vægt på, at prøveaflæggeren viser selvstændigt
initiativ og foretager følgende:
• Der kastes så hurtigt som muligt en redningskrans ud til MOB-bøjen.
• Der forberedes grej til indfangning og ombordtagning af en overbordfalden (line, evt.
fortøjning o.lign., men IKKE bådshage).
• Der sejles rundt om MOB-bøjen i en god bue, og sejl mod MOB-bøjen i en kurs direkte
imod vindretningen.
• Der foretages en sådan manøvre, at man kommer helt hen til bøjen og ligger stille ved
den i så lang tid, at det er realistisk f.eks. at få en line rundt om en overbordfalden. Bøjen
må IKKE påsejles eller samles op ved hjælp af en bådshage.
• Det er meget væsentligt, at skruen under ingen omstændigheder kører rundt, når båden
er fremme ved manden – dette er dumpegrund. Man kan eventuelt indøve at stoppe
motoren mens dukken bjærges ind i båden for at være helt sikker.
Prøve aflæggeren skal kunne redegøre for, hvorledes en bevidstløs person kan bjærges
ombord i det til prøven anvendte fartøj med anvendelse af den aktuelle besætning minus en
person.

________________________________________________________
11
3.2 Fartøjskendskab
Det er meget væsentligt, at prøveaflæggeren har styr på det sikkerhedsmateriel der rent
faktisk skal være ombord – og naturligvis ved hvordan dette fungerer. Inden vandskibåden
forlader sin plads, skal prøveaflæggeren vise et sådant kendskab til fartøjets konstruktion og
udrustning, at vedkommende kan forestå klargøring til sejlads.
Prøveaflæggeren skal herunder sikre sig:
• at sikkerhedsudrustning og redningsmateriel er på plads og i orden.
• at båden er gjort sø klar.
• at alle ombordværende har den fornødne personlige sikkerhedsudrustning og er vidende
om afvendelsen af denne. Alle personer skal have en redningsvest der passer. (se afsnit
2.2)
• at besætningsmedlemmerne er klar over deres opgaver under sejladsen.
• at have kendskab til almindelig anvendelse af knob og stik. Dette demonstreres ved at
fortøjninger mv. behandles korrekt i alle forekommende situationer.
3.3 Vandskibådens maskineri
Prøveaflæggeren skal demonstrere kendskab til:
• udluftning af evt. motorrum/ motorkasse.
• Måling af brændstofbeholdningen om bord og beregning af fartøjets rækkevidde under
forskellige omstændigheder,
• Motorens brændstoftilførsel og evt. tændingssystem.
• Motorens smøreoliebeholdning og supplering heraf, kontrol af motorens kølesystem,
• Nødstop af motoren.
Prøveaflæggeren skal desuden være bekendt med følgende:
• forebyggelse af brand i vandskibådens brændstof.
• Forebyggelse af brand i vandskibådens tekniske installationer i øvrigt,
• Anvendelsen af brandbekæmpelses udstyr, der er hensigtsmæssigt i vandskibåde

________________________________________________________
12
3.4 Tankning af brændstof
Faren for eksplosionsbrand er særligt stor under og lige efter tankning. Dels fordamper der
brændstof under påfyldningen, dels kommer der lige så mange liter brændstofgas op af
tanken, som der fyldes brændstof ned i den. Hvis der så desuden spildes brændstof – f.eks.
ved at noget løber ved siden af studsen – bliver gaskoncentrationen hurtigt faretruende høj.
Under tankning skal motoren være stoppet, og der skal slukke for eventuelle varmeovne etc.
Tobaksrygning og anden brug af åben ild omborg under tankning er naturligvis forbudt.
Gasserne fra påfyldningen kan umærkeligt sive ned i bådens rum og bund. Det gælder isør,
hvis vindretningen driver gassen hen over båden. Hvis det er muligt. Bør båden altså lægges, så gassen driver væk fra den.
Pas på der ikke kommer vand i brændstoftanken; det giver motorstop senere hen. Og fyld
aldrig tanken helt op. Ved varme –f.eks. stærkt solskin, der opvarmer dæk og skrog – udvider brændstoffet sig, og der er risiko for overfold gennem udluftningsrøret.
Påfyldning af benzin indebærer større risiko end påfyldning af dieselolie, men vær lige
påpasselig i begge tilfælde. Slæk i det hele tage ikke på sikkerhedsforanstaltningerne og start ikke op, før al lugt af benzin –eller oliedampe er væk overalt i båden.

________________________________________________________
13
4.0 Fakta omkring Prøveaflægningen
Der vil blive afholdt en prøvedag på Fyn, en i Jylland og en på Sjælland. Den teoretiske prøve
og den praktiske prøve, vil begge kunne bestås på én og samme dag.

4.2 Pris og bevis
Hvad koster prøven ?
Selve prøven koster 160 kr. Den enkelte klub kan så afgøre om det er klubben eller
medlemmet der skal betale.
Klubben der arrangerer afregner direkte fra forbundet.
Får jeg et bevis ?
Dokumentationen for bestået prøve udstedes af den bemyndigede på et grønt fotokort
udfærdiget af Søfartsstyrelsen. Dette kort koster kr. 40,-.
Bliver prøven registreret ?
Den bemyndigede person, som du går til eksamen hos, skal indsende fortegnelser over
afholdte prøver og udstedte dokumentationer for beståede prøver til Søfartsstyrelsen
umiddelbart efter en prøves afholdelse.

________________________________________________________
14
4.3 Omprøve
Hvad sker der hvis jeg dumper prøven ?
Såfremt du ikke består en prøve, kan du tidligst gå til omprøve 14 dage senere. Hertil yder
forbundet ikke økonomisk støtte.
4.4 Rekvirering af yderlige informations materiale.
Inden du går op til både den teoretiske og praktiske prøve, er det naturligvis nødvendigt, at
du har læst ordentligt på lektien.
Nedenstående steder har du mulighed for at hente information, som du kan bruge i
dit selvstudium.
Klik dig ind på h ttp://www.soesport.dk/c3.html og udfyld en bestillingsseddel.
Du kan rekvirere alle de brochurer du ønsker, og det er gratis for dig.
Ved at surfe lidt rundt på denne hjemmeside, kan du lære en del om gængse regler for sejlads.
Som teoribog kan anvendes ”Duelighedsborgen” fra Weilbach, men med stor fare for at
komme til at læse alt for stort pensum. ”Søvejsreglerne” er udmærkede hvis man holder sig
til de nævnte regler og ikke begynder at læse hele bogen.
Dansk Sejlsports Union (w ww.sejlsport.d k ) har udgivet CD´rommen, ”Lær at sejle”. Denne kan bruges som selvstudie på en sjov måde, og er tilmed rigtig godt lavet.

 


Konkurrencer vandski og wakeboard VVK Slalom Junior Camp Mandagskonkurrencer M2 Junior Fun Tour DM Special. Breddekonkurrence Wakeboard Speedbådskørekort. Motorbåd Vandskibåden Søvejsregler Søsikkerhed Redningsvesten Brændslukning Himmel og hav Kulde og påklædning Kulde og påklædning Styring, manøvrering og sejlads med vandskibåde Fartøjskendskab Tankning af brændstof. Redningsvesten Rednings- og svømmeveste skal være typegodkendt efter anerkendte normer, herunder SOLAS- og EFtypegodkendt eller DVN- varedeklareret. Trampolin Vandski Vandskibåd Slalom Skylon tårn Sliders Hop Kicker Bade faciliteter wakeboard- og vandski Vandskibåd.











Konkurrencer vandski og wakeboard VVK Slalom Junior Camp Mandagskonkurrencer M2 Junior Fun Tour DM Special. Breddekonkurrence Wakeboard Speedbådskørekort. Motorbåd Vandskibåden Søvejsregler Søsikkerhed Redningsvesten Brændslukning Himmel og hav Kulde og påklædning Kulde og påklædning Styring, manøvrering og sejlads med vandskibåde Fartøjskendskab Tankning af brændstof. Redningsvesten Rednings- og svømmeveste skal være typegodkendt efter anerkendte normer, herunder SOLAS- og EFtypegodkendt eller DVN- varedeklareret. Trampolin Vandski Vandskibåd Slalom Skylon tårn Sliders Hop Kicker Bade faciliteter wakeboard- og vandski Vandskibåd.
 
info@vandski-wakeboard.dk - sitemap -